Red Label 2014 Hot Premium. Dansk hedvin 20 % alkohol

Vester Ulslev Vingaard


250,00 kr 360,00 kr




Måden at lave denne fadlagrede hedvin på, er inspireret af de sydeuropæiske hedvine som vermouth, madeira, portvin og sherry, Den er naturligvis ikke det samme, men derimod sin helt egen! Den er fremstillet ved at tilsætte fransk brandy til Vester Ulslev Vingaards Sweet Premium 2014. Denne Sweet Premium er fremstillet på druer tørret før vinifikationen, og det giver en meget intens vin med kraft og varme. Vin på tørrede druer er en specialitet fra Vester Ulslev Vingaard.

Restsukker på 82 og syre på 9,8 g/l. 10 mg/l totalsulfitter og under 5 mg/l fri sulfitter. Disse sulfitter er naturligt dannet under gæringen, og der er ikke tilsat sulfitter efterfølgende. Vinen er ikke filtreret og er klaret naturligt.  

AHP VIN skriver om den: "Aromaen følges op af smagen med nuancer som kendes fra gode sydeuropæiske hedvine ]faktisk nævnte AHP en portugisisk hedvin med beskyttet betegnelse, som jeg ikke må citere], med noter af fuldmodne mørke blommer, sveskegrød med en lille anelse af blommesten. Fyldig, rund og blød med en behagelig frisk syre og kompleksitet. Lang og vedvarende eftersmag. Godt lagringspotentiale. Vinen er særlig velegnet til en god peberbøf, blåskimmeloste og chokoladedesserter eller bare til at nyde."

Dette er vores første hedvin, og vi er meget tilfredse med resultatet. Der er endnu en hedvin på vej lavet på årgang 2016. Den tegner til at blive ligeså vellykket.

Bemærk: Når du bestiller for mindst 1.500 kroner, er emballage og levering gratis.


Del dette produkt